Jeg oplever en stigende tendens i samfundet, hvor flere og flere kæmper med økonomien, og dermed begynder vi helt naturligt at passe på og skære alt det unødige fra. Jeg gør det selv.
Jeg ser også, hvad det gør ved erhvervslivet – måske i særligt grad de små selvstændige, som kæmper for at få solgt deres varer og ydelser. Jeg har en del venner, som er små selvstændige erhvervsdrivende, og jeg kan forstå på alle, at det er et virkelig hårdt år i år - for os alle.
Jeg har reflekteret lidt over mekanismerne og det, som sker på et kollektivt plan. Når økonomien strammer, opstår der nemt en mangelmentalitet. Vi holder igen. Vi stopper med at udveksle og give – hvilket almindeligvis er penge, fordi det er, hvad vores samfund er bygget op omkring. Vi blokerer dermed for vores egen del af den strøm af udveksling, som vi alle er en del af.
Og det ser jeg faktisk som et faresignal. Ikke kun samfundsmæssigt, fordi det kan skabe bølger af mangel og frygt, men også på det individuelle plan, fordi vi nærer begrænsende overbevisninger om mangel i os og nemt kan skabe ubalance i forhold til at give og modtage – eller lukke helt ned for begge dele.
Jeg tror, at noget af min egen tilgang til det stammer helt tilbage fra min barndom. Min mor var enlig forsørger, og når pengene var små, gjorde hun ofte noget, som måske kan virke lidt paradoksalt: Hun fejrede eller fik os til at føle at vi havde rigeligt. Hun kunne finde på at give os en gave, forkæle os lidt ekstra eller lave en hyggelig aften. Og alt løste sig altid. Vi har aldrig følt, at vi manglede noget. Hun valgte på en eller anden måde at holde flowet i gang og ikke lade sig styre af frygten.
Det har lært mig noget vigtigt om det at give og modtage. At vi nogle gange må turde give først for også at kunne modtage – og at det, vi modtager, ikke nødvendigvis kommer tilbage fra det samme menneske eller det samme sted.
Jeg tror på, at når vi giver det, vi kan, og samtidig er åbne for at modtage, så finder noget også tilbage til os. Ikke nødvendigvis i samme form eller på den måde, vi havde forestillet os.
Jeg tror på, at universet nok skal sørge for flowet, når vi både tør give og tør modtage.
Jeg har fået lyst til at skabe en lille modbevægelse, hvor vi kan give, modtage og støtte hinanden – uanset hvor meget eller hvor lidt vi hver især har.
Jeg forærer derfor mit sensommerforløb væk til alle som kan bruge det i den næste uges tid.
Forløbet er til alle, som kunne bruge det her i sensommeren som lidt kærlig egenomsorg. Til at arbejde med netop de bekymringer, som økonomi i høj grad kan bunde i, og den stress, som nemt kan opstå som følge deraf.
Forløbet består af yoga, mindfulness, gode øvelser, akupressur, relevante temaer til årstiden og andet godt, som kan hjælpe os med at bevare jordforbindelsen her i sensommeren og i månederne fremad. Det er et af de forløb med øvelser, som jeg selv er allermest glad for, og jeg håber, at du også kan få glæde og gavn af det.
Så forløbet er især til dig, som trænger til en kærlig gave - og lidt støtte og opmuntring i denne tid.
For jeg vil så gerne give. Ikke for at få noget retur, men fordi jeg ønsker at gøre mit til at bidrage til at holde udvekslingen imellem os alle i gang. For vi har alle så meget at give. Måske kan det inspirere andre til at gøre det samme. At give videre. Holde flowet og udvekslingen imellem os levende.
Du finder sensommerforløbet helt gratis i min webshop HER fra den 15. til og med den 23. august.
Jeg håber at du får en dejlig sensommer 🙏🌾
Kærligst
Isabelle